Starten på mit andet år

Jeg er nu lidt over 2 måneder inde i mit andt skoleår her i Tiniteqilaaq, og burde nok have skrevet tidligere, men eftersom jeg kom hjem, er tiden faktisk gået meget hurtigt, og meget er jo blevet hverdag efter at jeg har boet her i over et år, så måske kommer der ikke nær så mange opslag dette her skoleår som der gjorde sidste skoleår. Men jeg vil prøve at holde jer opdateret.

Da jeg ankom til bygden efter jeg havde holdt sommerferie, virkede folk glade for at jeg var tilbage, nogle mere end andre, og mange spurgte om jeg havde haft en god ferie. Så det var dejligt at føle sig velkommen tilbage efter at man har været på ferie.

Det hele tegnede også til at det skulle blive et spændende år som vi skulle gå i gang med, der skulle starte en ny lærer på skolen, eftersom at en af timelærerne var gået på pension. Personligt havde jeg også bedre kunnet forberede mig til at skal undervise i dette her skoleår, ved at jeg har kunnet bestille bøger, og kende lidt til elevernes niveau og hvilken arbejdsmetode de bedst kan lide. Men jeg var også stadig spændt på om undervisningen ville gå bedre, om der stadig ville være nogle vanskeligheder. Da jeg kom tilbage til bygden, kunne jeg også se at der var udbrud af skoldkopper, så jeg blev også spændt på om jeg nu ville blive smittet.

Opstarten gik meget godt, og det virkede også til at eleverne var blevet mere rolige, eller at de bare selv startede en lidt ny tilgang. Men det kan også være at de måske kan føle lidt mere struktur, fordi nu er jeg ikke selv startet helt fra bunden. Men der gik ikke mange uger før end at det viste sig at jeg havde fået skoldkopper, så nu blev jeg nød til at melde mig syg nogle dage. Men selvom jeg havde fået skoldkopper var jeg nu meget heldig, for jeg havde læst og hørt at når man som voksen får det, burde kløen og feberen blive meget værre end mår man er et barn, men jeg slap for meget kløe og havde kun lidt feber, men til gengæld havde jeg fået nogle ordentlig store skoldkopper. Jeg fik dog mine skoldkopper på et lidt uheldigt tidspunkt, for det var samme tidspunkt som filmfolkene skulle være her sidste gang, dog var vi så heldige, at de sidste dage de var her var jeg frisk nok til at lave noget, men jeg lignede stadig jeg ved ikke hvad. Men der er jo ikke det som makeup ikke kan klare.

Lige efter at filmfolkene var taget afsted, var jeg så heldig at jeg havde fået mulighed for at komme med på en studietur, som betød at jeg skulle 14 dage til Island, sammen med 6. klassernes bygdebørn i Østgrønland. Det vil sige de børn som går i 6. klasse i Tiniteqilaaq, Kulusuk, Kuummiut, Sermiliqaaq og Scoresbysund. Der var dog ingen 6. klasse elever i bygden Isortoq, så ingen med derfra.  Det var en rigtig god studietur, hvor at det var sjovt at se børnenes reaktion bare meget simple ting, fordi for mange af dem, var det første gang at de så noget andet end deres bygd og Tasiilaq. Så børnene skulle også lige lære et par ting om trafiksikkerhed, for lige pludselig var der jo trafik, hvor man skal passe på.

Selvom de bor på Grønland og har masser af is, så kan de ikke stå på skøjter

På Islandsturen er der en dag hvor vi mødes med Islands Præsident Guðni Th. Jóhannesson

Bygdebørnene som var med.

Det er vist en rigtig jernhest

På Island er der også en god udsigt

Da jeg kom hjem fra Island, var der dog nogle lidt kedelige nyheder, den nye lærer som var startet, havde valgt at stoppe og rejse hjem igen, så det var ikke lang tid den nye lærer var her, og grunden jeg har fået at vide, er at det var mange ting, men at der var ingen af os som skulle føle os skyldige. Men det viser nok bare lidt, at man skal være gjort af noget bestemt, for at kan klare en tilværelse som er meget anderledes end den man er vant til hjemme i Danmark. Den nye lærer havde dog heller ikke haft optimale betingelser i starten. Bygdeskibet var i gang med at blive repareret, så der gik lidt ekstra tid inden at hendes ting kom. I løbet af lidt over en måned, havde bygden været uden forbindelse over 2 gange af lidt over en uges varighed. Og ja børnene havde vist også givet en lidt hård start som jeg selv var udsat for, men det er man uden tvivl klar over når man starter som lærer et nyt sted, at børn skal teste en af.

Men ellers nyder jeg at være her, og føler mere og mere som at Tiniteqilaaq er mit hjem, selvom jeg flere gange savner takeaway, ordentlig, hurtigt og stabilt internet og tro det eller ej, men faktisk også lidt friske grøntsager, som for eksempel bare almindeligt salat, så man kan lave en rigtig burger. Derudover er jeg blevet valgt som lærerrepræsentant, hvilket betyder at jeg er kommet i skolebestyrelsen, så det bliver også spændende at prøve og opleve hvordan det er, når det drejer sig om en bygd.

                                     

Ude at sejle hvor man så lige støder på nogle hvaler

Så bliver der hjort rent i bygden

Dumpen efter den er blevet "tømt"

Så nydes der nordlys igen

Og det er stadig rigtig flot