Hundeslæde, jagt og glædelig jul

Så er det blevet tid til endnu et kapitel, så at i kan få tiden til at gå imens i venter på at det skal blive juleaften.

Min december måned har stået på en del forskelligt. Jeg har prøvet at være ude på hundeslæde flere gange. Og det er en fantastisk oplevelse, dog der hvor jeg har prøvet at være på hundeslæde er ikke de lange flade strækninger som man ser på film og billeder, men i lidt bakket landskab imellem en masse sten, så udfordringer var store når jeg skulle prøve at gøre forskellige ting. En af udfordringerne ved de gange jeg har været på hundeslæde er at sneen ikke har været helt optimal da man synker godt ned i det, da der heller ikke har været lagt spor. Så når slæden sank for dybt ned, blev jeg nød til at gå i sneen, hvilket vil sige at jeg sank ned til knæet eller livet for hvert skridt jeg tog. En af gangene jeg var med ude på hundeslæde skulle jeg selv prøve at bremse hundeslæden på vej ned ad en bakke, da Max som jeg var ude med havde ski på. Det gik ikke helt godt med at bremse, jeg prøvede hvad jeg kunne, men jeg kunne ikke holde balancen med slæden så den væltede til siden og væltede. Hver gang jeg så prøvede at rejse den op igen ville hundene meget hurtigt videre, for de ville jo hen til deres ejer, så inden jeg nåede at rejse slæden op væltede den med det samme igen. Eftersom den mulighed ikke lykkedes prøvede jeg en anden teknik jeg fik at vide jeg kunne bruge. Nemlig at sidde på slæden og bremse med en fod på hver side af slæden og så bremse med dem. Det gik også meget bedre, undtagen da jeg ikke fik bremset kraftigt nok, så på en eller anden måde, blev min fod viklet ind i snoren og kørt over af slæden. Det gjorde lidt ondt, men slap meget heldigt fra det, så fik kun et stort blåt mørke og et ømt fodled i nogle dage. Så begynder at se frem til at vandet fryser til, så jeg kan prøve hundeslæde hvor det er fladt og uden tvivl meget lettere.

  

Første gang ude på hundeslæde

Første søndag i advent er en meget stor dag i Grønland fandt jeg også ud af. Det startede med at næsten hele bygdens befolkning tog i kirke, og selvom den kirkegang ikke virkede meget anderledes end de andre gange jeg har været i kirke, er det en dag man åbenbart har som en fast kirkegang. Bygdens juletræ skulle også tændes, så det foregik med sang, og julemanden kom forbi med slik til børnene. Om aftenen var jegblevet inviteret hjem til nogle for at spise, så det takkede jeg selvfølgelig ja til, og der opnåede jeg at smage isbjørn. Og det smager faktisk rigtig godt. Så er snart ved at have smagt de forskellige madvare som skal prøves. Fandt ud af at det med at blive inviteret hjem til nogle første søndag i advent er meget normalt, og nogle bliver inviteret hen til mange, men da jeg ikke kender så mange endnu ville det ikke have været muligt for mig at have fået en masse invitationer.

Bygdens juletræ

Julemanden kom lige et smut forbi

Forrige weekend prøvede jeg også for første gang at være ude på jagt, og afprøve min nye riffel. Jeg var blevet spurgt om jeg ville med en, og det takkede jeg ja til, der var ikke meget snak på turen, da han kan ligeså meget dansk som jeg kan grønlandsk. Men jeg syntes det var rigtig hyggeligt, og havde lært reglerne omkring når man er ude på jag hvem det er der må skyde først. Jeg fik lov til at skyde først nogle gange da jeg opdagede sælen først. Men til at det var første gang jeg var ude, og riflen ikke var skudt ordentlig ind, lykkedes det mig ikke at ramme noget udover vand. Men vil også mene det er svært at skyde sæler, da de kun stikker hovedet op over vandet i få sekunder, så man skal alligevel reagere hurtigt. Men med god træning og mange skud, satser jeg på at det vil lykkedes mig en dag at skyde en sæl.

Ude på jagt, eftersom jeg ikke ramte noget kan jeg ikke vise nogle jagt trofæer

På undervisnings fronten går det stadig fremad, men der er stadig meget store udfordringer, og en af dem er stadig at få børnene til at være stille, det overrasker mig stadig hvordan 4 børn kan være svære at få til at falde til ro end 30. Så mængden af elever i en klasse har efter min mening ingen indflydelse på hvor meget larm der er. Her i december var der også forældre samtaler, hvor man som bekendt siger hvor god og dygtig en elev er efterfulgt af et MEN. Det var for mig let at mærke at forældre her i bygden her en lidt anden tilgang til børnene i skolen og hvad de vil have at vide, nogle de kom fordi de var indkaldt men sagde ingen ting. Det viste sig også at der var nogle forældre der slet ikke dukkede op. Der var også en emneuge for eleverne i december, hvor jeg havde valgt at lave pebernødder, vaniljekranse og brunkager sammen med dem. Det var eleverne meget glade for, og de ville gerne spise dem, hvilket viste sig at være en succes. Men til at der blev bagt så mange skulle der selvfølgelig også gå noget galt. Og det skete faktisk den sidste dag i emneugen. Et par af dem jeg havde, havde glemt at hælde sukker i dejen til vaniljekranse, så da de skulle smage det, var de ikke særligt glade for resultatet, hvilket var fuldt forståeligt. Så det eneste der var at gære, var at grine af det og smide de ødelagte vaniljekranse ud.

Nogle af de julesmåkager børnene havde lavet

Sidste skoledag inden juleferie, foregik med at vi piste fælles morgenmad, hvor at de børn som gik i 8, 9 og 10 klasse i Tasiilaq men som er fra Tiniteqilaaq var inviteret med samt forældrene. Efter de havde fået morgenmad pyntede de træet og lokalet op til jul og dem der hade lyst bagefter kunne se et par julefilm jeg havde med som de kunne se.

Det var lidt om hvad der er sket siden sidst, og så vil jeg ønske alle der læser med en rigtig glædelig jul. Min jul bliver holdt i Tasiilaq sammen med 8 andre. Det er nogle af os danskere som har valgt at blive i Grønland her i julen, eftersom at det har vist sig at mange tager en tur hjem til familie og venner for at fejre højtiden sammen med dem. Jeg har valgt at blive i Grønland af tre grunde. Den ene er for at opleve en jul i Grønland og den anden er at filmholdet kommer lige efter jul for at gå i gang med næste del af filmningen og den sidste og vigtigste grund er for at kan nyde en HVID jul.

Sejltur til Tasiilaq i stedet for helikopter

Det var en lidt kold tur. Vandsprøjtet blev hurtig til is, så da jeg ankom var min jakke helt frossen af ca 1-2 millimeter tyk is.

Så herfra Grønland vil jeg ønske jer nogle rigtig gode juledage.

Glædelig jul

Merry Christmas

Frohe Weinachten

Jullimi Pilluarit

Skønt at være lærer og i am gonna be a moviestar ;)

Nu er det vidst på tide at jeg får skrevet lidt mere om hvad der sker her i Tiniteqilaaq.

Det at man er blevet lærer og ude at undervise har virkelig sine fordele i forhold til da man selv var elev. Man er altid sikker på at få det sidste ord. Man har altid den gode stol og jeg kan tegne og skive alt det jeg vil på tavlen uden at der er nogle der siger noget, udover de elever som åbenbart mener at min håndskrift ikke er læselig. Det kan jeg slet ikke forstå, og da slet ikke når at det er især mine g’er og q’er som de har problemer med at se forskel på. For mit vedkommende kan jeg tydeligt se en forskel. Men den generelle undervisning går bed og bedre dag for dag. Meget af det skyldes nok at jeg nu har en ide om hvad der er godt at bruge og lave i undervisningen og hvad de syntes mindre godt om.

Her i sidste uge var der emneuge på skolen. Jeg havde valgt at jeg ville arbejde med trylledej, og jeg var nok mere heldig end hvad godt er. For dem som kender mine tegneevner og generelt kunstneriske evner ved godt at de svare til en 8-9 klasses elev på en god dag. Så mit held var at her går skolen kun til 7. klasse, så alle elever var overrasket over hvor god jeg var, så mener selv at mine kunstneriske evner er rigtig meget højere nu. En enkelt af dagene lavede jeg også pølsehorn og lagkage med klassen som skulle bruges til skolefesten fredag aften, og det smagte faktisk rigtig godt. Hvor svært det end kan være at få dem til at vaske hænder ordentligt kunne de sagtens finde ud af det når det indebære mad, så kunne jeg få dem til vaske hænder uden problemer og med sæbe flere gange uden det mindste brok.

Skolefesten gik også meget godt, var overrasket over at mange af børnene var klædt pænt på, så det var godt jeg er ordentlig opdraget til at jeg havde sikret mig at tage en skjorte på, så skilte mig ikke helt udenfor. Nogle af pigerne havde dog ikke kun pænt tøj på, de havde også tømt deres mors sminkeskab lignede det. Jeg blev i hvert fald overrasket over hvor meget sminke en 10-årige havde taget på. Udover at spise havde vi lærere også forberedt lidt lege til dem. De lege bestod af stoledans, stopdans og ballondans, plus et par andre, og må sige at eleverne forstår virkelig at fejre hvem af dem der vinder. For vinderen skulle da lige løftes op ad alle de andre med jublende tilråb.

Har også prøvet at være med til det første forældremøde, hvor flere af forældrene var samlet for at høre omkring semesterplanerne indenfor de forskellige fag. Og der var selvfølgelig også mulighed for andre spørgsmål. Jeg blev nævnt, dog ikke om at jeg var en dårlig lærer, ellers er det bare ikke blevet oversat for mig, men mere at der var en del larm i mine timer, men som der blev sagt, så er det normalt overfor en ny lærer. For jeg skal jo lige ses an, og eleverne vil vide hvor mine grænser de går.

Skolen

Men nu skal det ikke kun handle om skolen. Nu er der også startet noget meget fedt for mig. Som jeg har vidst i lang tid, men kun få af mine venner har vidst. Jeg skal være hovedperson i en film. Det er dog ikke et dansk filmselskab men et anerkendt fransk filmselskab som laver en film over en nyankommet lærer i en lille by. De valgte Tiniteqilaaq som byen, og så endte det med at de gerne ville have mig som hovedperson da jeg ville opnå at blive en ny lærer som de så kan følge det første år. De var her så for første gang og der blev filmet en del efter at jeg havde fået fri fra arbejde. Så meget af min fritid er gået med at lave nogle af de samme ting igen og igen og igen, indtil at de var tilfredsesse med mig. Men det er nu heller ikke altid let at gøre som de forlanger. De siger til mig, at jeg ikke må kigge ind i kameraet hvilket giver god mening, da man tydeligt kan se når man gør det, men det er dog svært når at man skal se ligeud og kameraet er en meter fra en. Så blev det gentaget nogle gange at jeg ikke må kigge ind i kameraet. Det at de følger mig, gør filmen til en dokumentarfilm, men der er dog nogle tvist i det. Så det er ikke alt som jeg laver som er dokumentar på den måde, men noget som kunne være sket, eller uden tvivl ville ske for andre. Så kan blandt andet lige nævne en spoiler som eksempel. Det hus jeg selv bor i, er ikke det hus jeg bor i, i filmen. Så når filmen engang kommer ud, kan i jo prøve at gætte på hvad rigtig er sket for mig, og hvad som ikke er sket for mig. Hvornår filmen udkommer, kan jeg desværre ikke give et bud på, da det hele afhænger af filmfestivalerne. Men et godt gæt ville nok være i første halvår af 2018. Og ja filmfestivalerne kan afgøre premieren på filmen, for de håber på den kan blive så anerkendt, hvilket også giver mig et stort pres ifølge mig selv, men de kære filmfolk siger at der ikke er pres på mig, jeg skal bare opføre mig normalt.

Kig ikke ind i kameraet.

Børn er og bliver børn. Blandt de 6 filmfolk er en af dem en pige. Det er hende som fungere som til, selvom de andre også kan godt engelsk. Dog har det givet det problem at når jeg har snakket med hende omkring min kontrakt, hvad der skal filmes og ske og andre ting. Børnene har så set at vi har snakket en del, og det har resulteret i at børne hver gang de så os sagde ”Anders kærester”. Og uanset hvor mange gange man siger nej. Så bliver børnene bare ved og ved, og til sidst kan man kun gøre som man gjorde i starten, nemlig at grine af det.

Jeg også blevet ejer af en riffel. Jeg fik muligheden for at købe en af en anden for en meget pæn pris syntes jeg selv. Grunden til jeg har fået en riffel, er at jeg har fået fortalt at går jeg udenfor bygden skal jeg have noget at forsvare mig imod til hvis jeg støder på en isbjørn. Men det kan dog give lidt problemer da kaliberen ikke er så høj. Dog er kaliberen perfekt til at skyde sæler, så det skal jeg ud at prøve. Så har jeg nemlig lidt mad til fryseren og et sælskind. Men tiden vil dog vise hvor mange skud jeg skal bruge før end jeg får skudt den første sæl.

Min ny købte riffel

Sneen er også faldet ordentlig nu, men der mangler dog stadig at falde en del mere, så der bliver mulighed for at prøve hundeslæde, og skulle have god mulighed for at kunne gøre det næsten så meget som jeg vil, da jeg har mulighed for at låne nogle hunde, så håber snart der kommer nok se så alle sten er dækket af sne så man kan prøve at komme ud på hundeslæde.

Har også prøvet at opleve den første piteraq (kraftig vind som kommer indefra indlandsisen). Dog var det kun en meget svag en, så husene bevægede sig ikke, som jeg har fået at vide kan ske når vinden er rigtig kraftig, dog skulle husene være bygget så de ikke falder sammen i sådan en storm. Men selvom der var storm, så skulle jeg da ud i den alligevel så filmfolkene kunne filme mig. Og de har jo selvfølgelig så godt et udstyr at de kunne stå indenfor i et dejligt varmt hus, men at jeg må traske frem og tilbage indtil at de var tilfredse. Tror dog at de nogle gange bare for sjov sagde at det skulle tages igen, bare for at se mig gå igennem en masse sne.

Lidt billeder og en video som måske kan vise hvordan det så ud og lød

Det var vidst lidt for denne her gang. Har i spørgsmål eller noget i gerne vil vide, er i meget velkommen til at smide et spørgsmål nede i kommentarfeltet.

Og her kommer de lige lidt blandede billeder siden sidst:

Nordlyset bliver nogle gange lidt kraftigt, men det skulle kunne blive meget flottere endnu

Så er der faldet lidt sne

Let måde at slæbe vand på. Så er man jo fri for at løfte dem.

Isen bøjer på en lidt sjov måde

Det er blevet et helt snelandskab

Min første fiskefangst. En torsk og en Laks

Lige et "lille" isbjerg der kommer flydende forbi.

Den første måneds tid

Nu er det vist på tide at jeg skriver lidt om, hvordan det er at være flyttet til en lille bygd i Østgrønland. Så kan alle der er interesseret også blive lidt opdateret. Jeg vil beklager på forhånd hvis der er indviklede sætninger, men det er skrevet lidt hurtigt plus at min bedste undskyldning er at jeg ikke er uddannet dansklærer.

Jeg ankom til Tiniteqilaaq midt i september, hvor at skolen var startet, så jeg ville som sagt starte lidt senere end hvad der gerne skulle have været meningen, men blev jo nød til først at have færdiggjort min uddannelse.

Tiniteqilaaq

Da jeg ankom til Tiniteqilaaq med helikopter, var næsten hele skolen der til at tage imod mig. Det var lidt en underlig følelse eftersom jeg et par dage inden, ikke havde en ide om hvem eller om der overhovedet var nogle som ville tage imod mig på Helikopterpladsen.

ankomst til Tiniteqilaaq

Eftersom mine ting ikke var kommet endnu, skulle jeg indtil videre bo i en vakant bolig. Vakantboligen var et møbleret hus hvor at der lige er de gængse ting, dog var det godt at skolen i Tasiilaq havde sørget for at der lige skulle købes sengetøj, håndklæder og viskestykker da jeg ellers ikke ville have det. Noget af det jeg skulle vænne mig til i vakant boligen var at der generelt ikke er rindende vand i huset, men der var heller ikke en stor tank hvor at der kunne fyldes vand i, således at det kunne virke lidt som om at der er rindende vand. Så hver gang jeg skulle bruge noget vand, var det ved hjælp af dunk hvor der nok kunne være omkring 10L vand i. Så bare det at efter man har været på toilettet skal til at hælde vand fra en dunk for at vaske hænder bliver lidt underligt. Så for at det ikke blev helt uhygiejnisk var jeg glad for at jeg havde noget håndsprit til hænderne. Toilettet skal man også vænne sig lidt til da det godt nok ligner et almindeligt toilet, men det er nu bare en kraftig pose man gør det i. Det er meget hurtigt at vænne sig til, udover en enkelt ting. Og det er at ved posetoiletterne er der lavet en form for udluftning, således at det ikke skal lugte så meget, men det gør også at når man så sidder på toilettet så bliver ens bagende kølet af. Så det med at filosofere på toilettet må blive en anden god gang.

Posetoilettet

Jeg havde fået at vide at købmanden/supermarkedet som er i byen ville være meget begrænset, så første gang jeg gik derhen var jeg forberedt på virkelig minimale ting og en meget lille butik. Men jeg blev faktisk meget overrasket over hvor stort et udvalg der er, men også overrasket over nogle ting som de ikke her, som ellers ville give god mening. For eksempel har de ikke frosne kartoffelskiver eller rösti, men pomfritter har de. Frugtafdelingen er heller ikke ret stor, og til at der lige nu kan komme et bygdeskib, hvor der kan være frugt med er jeg stadig overrasket over hvor lille udvalget er, så meget spændende hvordan det vil se ud sidst på vinteren, hvis der overhovedet vil eksistere en frugtafdeling der. En ting der også overraskede mig er alle de valgmuligheder de har af chips. Man skulle næsten tro at de har alle slags af kim’s chips. Ved købmanden er der også postkontor og rejsekontor hvis man kan kalde det det. Man skal i hvert fald også gå derhen hvis man vil bestille billet til helikopteren. Der gik ikke lang tid før end det med at finde ud af om man har modtaget post eller ej, at jeg ikke behøver at spørge dem, de kender mig allerede og hvis der er kommet post så giver de mig det bare mens jeg er i gang med at fylde indkøbskurven.

Den store frugt og grønt afdeling

Efter ca. en måned kom mine ting endelig, og det var virkelig dejligt, for eftersom der i starten ikke var så meget at lave, så var det begrænsede udvalg af film og serier man havde hurtigt overstået, og så hed det kedelige programmer på dr1, dr2 og dr ultra. Men det skal dog også siges i dr’s forsvar at der er et par enkelte gode programmer. Inden mine ting kom, var det lykkedes mig at få internet efter lidt problemer med at det ikke virkede. Så mens jeg havde internet og ingen møbler sad jeg enten på gulvet eller på trappen og brugte noget internet i huset som jeg skal bo i. Det at jeg brugte lang tid i et tomt hus, spekulerede jeg meget over hvordan jeg ville indrette mig. Så da jeg skulle have mine ting på plads fandt jeg ud af, at alle de planer jeg havde ikke helt holdt vand i længden. Jeg ville for eksempel gerne have haft soveværelset oppe oven på (er så heldig at det hus jeg skal bo i har 2 etager, stue og første sal). Men det viste sig så at min seng var alt for stor, så jeg måtte finde en anden løsning. Den løsning hedder nu, at hvor jeg gerne ville have haft spisekammer, nu måtte blive til soveværelse og mit køleskab og kummefryser måtte komme op ovenpå. Det har så resulteret i at hver gang jeg laver mad ender jeg med at rende op og ned af trappen flere gange, så det er en mulighed at få lidt motion på. Til at der i vakant boligen ikke var en stor vandtank og heller ingen vandhaner er jeg dog bedre stillet i mit hus. Her er der nemlig en vandtank, og vandhaner, så det føles som mere luksus. Dog skal jeg selv fylde vandtanken op, og det gøres ved at jeg har 2 vanddunke, hvor der ca. kan være 30 liter vand i, også hedder det bare at gå frem og tilbage for at fylde min vandtank op, så det er endnu en god måde at få lidt motion på. Det at man selv skal hente vand, gør også at ens bade der før kunne vare adskillige minutter og bare nyde det varme vand er nu blevet reduceret til at det skal gå så hurtigt som muligt, plus at jeg er begyndt at lukke for vandet mens jeg sæber mig ind. Alt dette bare for at spare på vandet så jeg ikke skal gå nær så mange gange. Jeg har dog valgt at have vaskemaskine og opvaskemaskine, men de ting henter jeg gerne vand for. Den sidste mulighed der sikre sig at man får styrketrænet på, er ved at opvarmningen sker ved hjælp fra et oliefyr, og der skal man også selv hente olie. Dette gøres ved at man tager sin dunk med ned ved købmanden, hvor man køber olie, så bliver dunken fyldt op og så er det bare at gå tilbage med en fyldt dunk, og 25 liter olie vejer faktisk en del, men jo flere gange jeg har gået, jo lettere bliver den.

Skolen jeg skal undervise på og undervisningen er også lidt anderledes end hvad jeg har oplevet fra mine praktikophold. Til at starte med er der 13 elever på skolen som er delt op i 3 hold. Skolen starter kl. 8, hvilket jeg også er vant til i Danmark, men der hvor det bliver underligt er at børnene får mad i skolen, og som bonus så får vi lærer også. Maden består 3 gange om ugen af 2 skiver rugbrød med pålæg, 1 gang om ugen står den så på spaghetti med ketchup og noget der overraskede mig men som faktisk giver en god smag til nemlig barbecue krydderi. Og den sidste dag på ugen står den på fisk med ris og karrysovs. Skoledagene er også rimelig korte, oftest har eleverne fri kl. 13, og er en af lærerne syge så der skal vikar til, bliver der kun fundet vikar til timer inden kl. 12 og timerne efter kl. 12 er så aflyst. Undervisningen giver dog problemer, børnene kan virkelig ikke meget dansk, det er så lidt at selv prinsgemalen ville lyde som om at han kan perfekt dansk. Så det giver nogle udfordringer på det sproglige, men fakter og små ord er altid godt. Dog kan jeg fornemme at børnene kan de vigtige danske ord når det drejer sig om skolen. Disse ord som de kender er. Tis, fri, pause, film. Men til at de kan disse ord har de også oplevet at lære ord som, stille, sid ned, nej.

Der hvor jeg lige nu har sværest ved at undervise er når eleverne har religion eller samfundsfag, men det skal nok komme på et tidspunkt, ellers er de glade for at se den samme film igen og igen har jeg fået at vide. Naturfag som jeg også underviser i, benytter jeg mig næsten kun af forsøg, prøver dog også at forklare dem hvad der sker. Men der er mere interesseret og fascineret af at man kan brænde hul på et stykke papir ved hjælp af en lup. I dansk som jeg også har, prøver jeg at lære dem nogle danske ord, men de glemmer dem næsten ligeså hurtigt som de ser dem, så det er virkelig op ad bakke i mange af fagene. Men nu er det ikke sådan at grønlandske elever er meget anderledes en de danske hvad idræt angår. I den smule jeg har undervist i idræt i Danmark og nu her i Grønland er jeg stødt på det samme problem. Nemlig at motivere dem til at lave noget, og af en eller anden grund klager elever over at de skal være udenfor fordi der er en smule koldt udenfor (lige under frysepunktet). Det ville man jo aldrig opleve i Danmark.

Den sidste ting jeg lige vil komme ind på i det første indlæg er naturen. Måske er det hårdt at bo her, ved at man skal hente det ene og det andet, og undervisningen trækker tænder ud. Men når man ser udsigten bliver man helt betaget og glemmer alle de negative ting. Bare det at se ud på fjorden hvor at der flyder det ene isbjerg efter det andet, og man flere gange ser en hval, får mig til at slappe helt af og glemme alle de irriterende ting. Så da det valgte at regne i Tiniteqilaaq i 14 dage endte jeg med at blive meget frustreret, fordi jeg ikke kunne komme ud at vandre og det betød bare at der var endnu mindre at lave, men her den sidste uge har vejret været lidt bedre, og nu er der så kommet sne. Hvilket har betydet at sidst jeg var ude at vandre gled flere gange på is fordi det lige var dækket af sne, så nu skal jeg passe på når jeg går.

Huset hvor jeg bor

Udsigt over Sermilikfjorden 

Som det sidste, vil jeg lige komme med lidt vigtig viden og ligegyldig info:

• ·         Der er ingen tinderpiger mellem 20-30 år indenfor 100km radius
• ·         Der er ingen pokemon’s eller pokestop i Tiniteqilaaq