Livet i Tiniteqilaaq: Den første måneds tid

Nu er det vist på tide at jeg skriver lidt om, hvordan det er at være flyttet til en lille bygd i Østgrønland. Så kan alle der er interesseret også blive lidt opdateret. Jeg vil beklager på forhånd hvis der er indviklede sætninger, men det er skrevet lidt hurtigt plus at min bedste undskyldning er at jeg ikke er uddannet dansklærer.

Jeg ankom til Tiniteqilaaq midt i september, hvor at skolen var startet, så jeg ville som sagt starte lidt senere end hvad der gerne skulle have været meningen, men blev jo nød til først at have færdiggjort min uddannelse.

Tiniteqilaaq

Da jeg ankom til Tiniteqilaaq med helikopter, var næsten hele skolen der til at tage imod mig. Det var lidt en underlig følelse eftersom jeg et par dage inden, ikke havde en ide om hvem eller om der overhovedet var nogle som ville tage imod mig på Helikopterpladsen.

ankomst til Tiniteqilaaq

Eftersom mine ting ikke var kommet endnu, skulle jeg indtil videre bo i en vakant bolig. Vakantboligen var et møbleret hus hvor at der lige er de gængse ting, dog var det godt at skolen i Tasiilaq havde sørget for at der lige skulle købes sengetøj, håndklæder og viskestykker da jeg ellers ikke ville have det. Noget af det jeg skulle vænne mig til i vakant boligen var at der generelt ikke er rindende vand i huset, men der var heller ikke en stor tank hvor at der kunne fyldes vand i, således at det kunne virke lidt som om at der er rindende vand. Så hver gang jeg skulle bruge noget vand, var det ved hjælp af dunk hvor der nok kunne være omkring 10L vand i. Så bare det at efter man har været på toilettet skal til at hælde vand fra en dunk for at vaske hænder bliver lidt underligt. Så for at det ikke blev helt uhygiejnisk var jeg glad for at jeg havde noget håndsprit til hænderne. Toilettet skal man også vænne sig lidt til da det godt nok ligner et almindeligt toilet, men det er nu bare en kraftig pose man gør det i. Det er meget hurtigt at vænne sig til, udover en enkelt ting. Og det er at ved posetoiletterne er der lavet en form for udluftning, således at det ikke skal lugte så meget, men det gør også at når man så sidder på toilettet så bliver ens bagende kølet af. Så det med at filosofere på toilettet må blive en anden god gang.

Posetoilettet

Jeg havde fået at vide at købmanden/supermarkedet som er i byen ville være meget begrænset, så første gang jeg gik derhen var jeg forberedt på virkelig minimale ting og en meget lille butik. Men jeg blev faktisk meget overrasket over hvor stort et udvalg der er, men også overrasket over nogle ting som de ikke her, som ellers ville give god mening. For eksempel har de ikke frosne kartoffelskiver eller rösti, men pomfritter har de. Frugtafdelingen er heller ikke ret stor, og til at der lige nu kan komme et bygdeskib, hvor der kan være frugt med er jeg stadig overrasket over hvor lille udvalget er, så meget spændende hvordan det vil se ud sidst på vinteren, hvis der overhovedet vil eksistere en frugtafdeling der. En ting der også overraskede mig er alle de valgmuligheder de har af chips. Man skulle næsten tro at de har alle slags af kim’s chips. Ved købmanden er der også postkontor og rejsekontor hvis man kan kalde det det. Man skal i hvert fald også gå derhen hvis man vil bestille billet til helikopteren. Der gik ikke lang tid før end det med at finde ud af om man har modtaget post eller ej, at jeg ikke behøver at spørge dem, de kender mig allerede og hvis der er kommet post så giver de mig det bare mens jeg er i gang med at fylde indkøbskurven.

Den store frugt og grønt afdeling

Efter ca. en måned kom mine ting endelig, og det var virkelig dejligt, for eftersom der i starten ikke var så meget at lave, så var det begrænsede udvalg af film og serier man havde hurtigt overstået, og så hed det kedelige programmer på dr1, dr2 og dr ultra. Men det skal dog også siges i dr’s forsvar at der er et par enkelte gode programmer. Inden mine ting kom, var det lykkedes mig at få internet efter lidt problemer med at det ikke virkede. Så mens jeg havde internet og ingen møbler sad jeg enten på gulvet eller på trappen og brugte noget internet i huset som jeg skal bo i. Det at jeg brugte lang tid i et tomt hus, spekulerede jeg meget over hvordan jeg ville indrette mig. Så da jeg skulle have mine ting på plads fandt jeg ud af, at alle de planer jeg havde ikke helt holdt vand i længden. Jeg ville for eksempel gerne have haft soveværelset oppe oven på (er så heldig at det hus jeg skal bo i har 2 etager, stue og første sal). Men det viste sig så at min seng var alt for stor, så jeg måtte finde en anden løsning. Den løsning hedder nu, at hvor jeg gerne ville have haft spisekammer, nu måtte blive til soveværelse og mit køleskab og kummefryser måtte komme op ovenpå. Det har så resulteret i at hver gang jeg laver mad ender jeg med at rende op og ned af trappen flere gange, så det er en mulighed at få lidt motion på. Til at der i vakant boligen ikke var en stor vandtank og heller ingen vandhaner er jeg dog bedre stillet i mit hus. Her er der nemlig en vandtank, og vandhaner, så det føles som mere luksus. Dog skal jeg selv fylde vandtanken op, og det gøres ved at jeg har 2 vanddunke, hvor der ca. kan være 30 liter vand i, også hedder det bare at gå frem og tilbage for at fylde min vandtank op, så det er endnu en god måde at få lidt motion på. Det at man selv skal hente vand, gør også at ens bade der før kunne vare adskillige minutter og bare nyde det varme vand er nu blevet reduceret til at det skal gå så hurtigt som muligt, plus at jeg er begyndt at lukke for vandet mens jeg sæber mig ind. Alt dette bare for at spare på vandet så jeg ikke skal gå nær så mange gange. Jeg har dog valgt at have vaskemaskine og opvaskemaskine, men de ting henter jeg gerne vand for. Den sidste mulighed der sikre sig at man får styrketrænet på, er ved at opvarmningen sker ved hjælp fra et oliefyr, og der skal man også selv hente olie. Dette gøres ved at man tager sin dunk med ned ved købmanden, hvor man køber olie, så bliver dunken fyldt op og så er det bare at gå tilbage med en fyldt dunk, og 25 liter olie vejer faktisk en del, men jo flere gange jeg har gået, jo lettere bliver den.

Skolen jeg skal undervise på og undervisningen er også lidt anderledes end hvad jeg har oplevet fra mine praktikophold. Til at starte med er der 13 elever på skolen som er delt op i 3 hold. Skolen starter kl. 8, hvilket jeg også er vant til i Danmark, men der hvor det bliver underligt er at børnene får mad i skolen, og som bonus så får vi lærer også. Maden består 3 gange om ugen af 2 skiver rugbrød med pålæg, 1 gang om ugen står den så på spaghetti med ketchup og noget der overraskede mig men som faktisk giver en god smag til nemlig barbecue krydderi. Og den sidste dag på ugen står den på fisk med ris og karrysovs. Skoledagene er også rimelig korte, oftest har eleverne fri kl. 13, og er en af lærerne syge så der skal vikar til, bliver der kun fundet vikar til timer inden kl. 12 og timerne efter kl. 12 er så aflyst. Undervisningen giver dog problemer, børnene kan virkelig ikke meget dansk, det er så lidt at selv prinsgemalen ville lyde som om at han kan perfekt dansk. Så det giver nogle udfordringer på det sproglige, men fakter og små ord er altid godt. Dog kan jeg fornemme at børnene kan de vigtige danske ord når det drejer sig om skolen. Disse ord som de kender er. Tis, fri, pause, film. Men til at de kan disse ord har de også oplevet at lære ord som, stille, sid ned, nej.

Der hvor jeg lige nu har sværest ved at undervise er når eleverne har religion eller samfundsfag, men det skal nok komme på et tidspunkt, ellers er de glade for at se den samme film igen og igen har jeg fået at vide. Naturfag som jeg også underviser i, benytter jeg mig næsten kun af forsøg, prøver dog også at forklare dem hvad der sker. Men der er mere interesseret og fascineret af at man kan brænde hul på et stykke papir ved hjælp af en lup. I dansk som jeg også har, prøver jeg at lære dem nogle danske ord, men de glemmer dem næsten ligeså hurtigt som de ser dem, så det er virkelig op ad bakke i mange af fagene. Men nu er det ikke sådan at grønlandske elever er meget anderledes en de danske hvad idræt angår. I den smule jeg har undervist i idræt i Danmark og nu her i Grønland er jeg stødt på det samme problem. Nemlig at motivere dem til at lave noget, og af en eller anden grund klager elever over at de skal være udenfor fordi der er en smule koldt udenfor (lige under frysepunktet). Det ville man jo aldrig opleve i Danmark.

Den sidste ting jeg lige vil komme ind på i det første indlæg er naturen. Måske er det hårdt at bo her, ved at man skal hente det ene og det andet, og undervisningen trækker tænder ud. Men når man ser udsigten bliver man helt betaget og glemmer alle de negative ting. Bare det at se ud på fjorden hvor at der flyder det ene isbjerg efter det andet, og man flere gange ser en hval, får mig til at slappe helt af og glemme alle de irriterende ting. Så da det valgte at regne i Tiniteqilaaq i 14 dage endte jeg med at blive meget frustreret, fordi jeg ikke kunne komme ud at vandre og det betød bare at der var endnu mindre at lave, men her den sidste uge har vejret været lidt bedre, og nu er der så kommet sne. Hvilket har betydet at sidst jeg var ude at vandre gled flere gange på is fordi det lige var dækket af sne, så nu skal jeg passe på når jeg går.