Livet i Tiniteqilaaq: Skønt at være lærer og i am gonna be a moviestar ;)

Nu er det vidst på tide at jeg får skrevet lidt mere om hvad der sker her i Tiniteqilaaq.

Det at man er blevet lærer og ude at undervise har virkelig sine fordele i forhold til da man selv var elev. Man er altid sikker på at få det sidste ord. Man har altid den gode stol og jeg kan tegne og skive alt det jeg vil på tavlen uden at der er nogle der siger noget, udover de elever som åbenbart mener at min håndskrift ikke er læselig. Det kan jeg slet ikke forstå, og da slet ikke når at det er især mine g’er og q’er som de har problemer med at se forskel på. For mit vedkommende kan jeg tydeligt se en forskel. Men den generelle undervisning går bed og bedre dag for dag. Meget af det skyldes nok at jeg nu har en ide om hvad der er godt at bruge og lave i undervisningen og hvad de syntes mindre godt om.

Her i sidste uge var der emneuge på skolen. Jeg havde valgt at jeg ville arbejde med trylledej, og jeg var nok mere heldig end hvad godt er. For dem som kender mine tegneevner og generelt kunstneriske evner ved godt at de svare til en 8-9 klasses elev på en god dag. Så mit held var at her går skolen kun til 7. klasse, så alle elever var overrasket over hvor god jeg var, så mener selv at mine kunstneriske evner er rigtig meget højere nu. En enkelt af dagene lavede jeg også pølsehorn og lagkage med klassen som skulle bruges til skolefesten fredag aften, og det smagte faktisk rigtig godt. Hvor svært det end kan være at få dem til at vaske hænder ordentligt kunne de sagtens finde ud af det når det indebære mad, så kunne jeg få dem til vaske hænder uden problemer og med sæbe flere gange uden det mindste brok.

Skolefesten gik også meget godt, var overrasket over at mange af børnene var klædt pænt på, så det var godt jeg er ordentlig opdraget til at jeg havde sikret mig at tage en skjorte på, så skilte mig ikke helt udenfor. Nogle af pigerne havde dog ikke kun pænt tøj på, de havde også tømt deres mors sminkeskab lignede det. Jeg blev i hvert fald overrasket over hvor meget sminke en 10-årige havde taget på. Udover at spise havde vi lærere også forberedt lidt lege til dem. De lege bestod af stoledans, stopdans og ballondans, plus et par andre, og må sige at eleverne forstår virkelig at fejre hvem af dem der vinder. For vinderen skulle da lige løftes op ad alle de andre med jublende tilråb.

Har også prøvet at være med til det første forældremøde, hvor flere af forældrene var samlet for at høre omkring semesterplanerne indenfor de forskellige fag. Og der var selvfølgelig også mulighed for andre spørgsmål. Jeg blev nævnt, dog ikke om at jeg var en dårlig lærer, ellers er det bare ikke blevet oversat for mig, men mere at der var en del larm i mine timer, men som der blev sagt, så er det normalt overfor en ny lærer. For jeg skal jo lige ses an, og eleverne vil vide hvor mine grænser de går.

Skolen

Men nu skal det ikke kun handle om skolen. Nu er der også startet noget meget fedt for mig. Som jeg har vidst i lang tid, men kun få af mine venner har vidst. Jeg skal være hovedperson i en film. Det er dog ikke et dansk filmselskab men et anerkendt fransk filmselskab som laver en film over en nyankommet lærer i en lille by. De valgte Tiniteqilaaq som byen, og så endte det med at de gerne ville have mig som hovedperson da jeg ville opnå at blive en ny lærer som de så kan følge det første år. De var her så for første gang og der blev filmet en del efter at jeg havde fået fri fra arbejde. Så meget af min fritid er gået med at lave nogle af de samme ting igen og igen og igen, indtil at de var tilfredsesse med mig. Men det er nu heller ikke altid let at gøre som de forlanger. De siger til mig, at jeg ikke må kigge ind i kameraet hvilket giver god mening, da man tydeligt kan se når man gør det, men det er dog svært når at man skal se ligeud og kameraet er en meter fra en. Så blev det gentaget nogle gange at jeg ikke må kigge ind i kameraet. Det at de følger mig, gør filmen til en dokumentarfilm, men der er dog nogle tvist i det. Så det er ikke alt som jeg laver som er dokumentar på den måde, men noget som kunne være sket, eller uden tvivl ville ske for andre. Så kan blandt andet lige nævne en spoiler som eksempel. Det hus jeg selv bor i, er ikke det hus jeg bor i, i filmen. Så når filmen engang kommer ud, kan i jo prøve at gætte på hvad rigtig er sket for mig, og hvad som ikke er sket for mig. Hvornår filmen udkommer, kan jeg desværre ikke give et bud på, da det hele afhænger af filmfestivalerne. Men et godt gæt ville nok være i første halvår af 2018. Og ja filmfestivalerne kan afgøre premieren på filmen, for de håber på den kan blive så anerkendt, hvilket også giver mig et stort pres ifølge mig selv, men de kære filmfolk siger at der ikke er pres på mig, jeg skal bare opføre mig normalt.

Kig ikke ind i kameraet.

Børn er og bliver børn. Blandt de 6 filmfolk er en af dem en pige. Det er hende som fungere som til, selvom de andre også kan godt engelsk. Dog har det givet det problem at når jeg har snakket med hende omkring min kontrakt, hvad der skal filmes og ske og andre ting. Børnene har så set at vi har snakket en del, og det har resulteret i at børne hver gang de så os sagde ”Anders kærester”. Og uanset hvor mange gange man siger nej. Så bliver børnene bare ved og ved, og til sidst kan man kun gøre som man gjorde i starten, nemlig at grine af det.

Jeg også blevet ejer af en riffel. Jeg fik muligheden for at købe en af en anden for en meget pæn pris syntes jeg selv. Grunden til jeg har fået en riffel, er at jeg har fået fortalt at går jeg udenfor bygden skal jeg have noget at forsvare mig imod til hvis jeg støder på en isbjørn. Men det kan dog give lidt problemer da kaliberen ikke er så høj. Dog er kaliberen perfekt til at skyde sæler, så det skal jeg ud at prøve. Så har jeg nemlig lidt mad til fryseren og et sælskind. Men tiden vil dog vise hvor mange skud jeg skal bruge før end jeg får skudt den første sæl.

Min ny købte riffel

Sneen er også faldet ordentlig nu, men der mangler dog stadig at falde en del mere, så der bliver mulighed for at prøve hundeslæde, og skulle have god mulighed for at kunne gøre det næsten så meget som jeg vil, da jeg har mulighed for at låne nogle hunde, så håber snart der kommer nok se så alle sten er dækket af sne så man kan prøve at komme ud på hundeslæde.

Har også prøvet at opleve den første piteraq (kraftig vind som kommer indefra indlandsisen). Dog var det kun en meget svag en, så husene bevægede sig ikke, som jeg har fået at vide kan ske når vinden er rigtig kraftig, dog skulle husene være bygget så de ikke falder sammen i sådan en storm. Men selvom der var storm, så skulle jeg da ud i den alligevel så filmfolkene kunne filme mig. Og de har jo selvfølgelig så godt et udstyr at de kunne stå indenfor i et dejligt varmt hus, men at jeg må traske frem og tilbage indtil at de var tilfredse. Tror dog at de nogle gange bare for sjov sagde at det skulle tages igen, bare for at se mig gå igennem en masse sne.

Lidt billeder og en video som måske kan vise hvordan det så ud og lød

Det var vidst lidt for denne her gang. Har i spørgsmål eller noget i gerne vil vide, er i meget velkommen til at smide et spørgsmål nede i kommentarfeltet.

Og her kommer de lige lidt blandede billeder siden sidst: