Starten på mit andet år

Jeg er nu lidt over 2 måneder inde i mit andt skoleår her i Tiniteqilaaq, og burde nok have skrevet tidligere, men eftersom jeg kom hjem, er tiden faktisk gået meget hurtigt, og meget er jo blevet hverdag efter at jeg har boet her i over et år, så måske kommer der ikke nær så mange opslag dette her skoleår som der gjorde sidste skoleår. Men jeg vil prøve at holde jer opdateret.

Da jeg ankom til bygden efter jeg havde holdt sommerferie, virkede folk glade for at jeg var tilbage, nogle mere end andre, og mange spurgte om jeg havde haft en god ferie. Så det var dejligt at føle sig velkommen tilbage efter at man har været på ferie.

Det hele tegnede også til at det skulle blive et spændende år som vi skulle gå i gang med, der skulle starte en ny lærer på skolen, eftersom at en af timelærerne var gået på pension. Personligt havde jeg også bedre kunnet forberede mig til at skal undervise i dette her skoleår, ved at jeg har kunnet bestille bøger, og kende lidt til elevernes niveau og hvilken arbejdsmetode de bedst kan lide. Men jeg var også stadig spændt på om undervisningen ville gå bedre, om der stadig ville være nogle vanskeligheder. Da jeg kom tilbage til bygden, kunne jeg også se at der var udbrud af skoldkopper, så jeg blev også spændt på om jeg nu ville blive smittet.

Opstarten gik meget godt, og det virkede også til at eleverne var blevet mere rolige, eller at de bare selv startede en lidt ny tilgang. Men det kan også være at de måske kan føle lidt mere struktur, fordi nu er jeg ikke selv startet helt fra bunden. Men der gik ikke mange uger før end at det viste sig at jeg havde fået skoldkopper, så nu blev jeg nød til at melde mig syg nogle dage. Men selvom jeg havde fået skoldkopper var jeg nu meget heldig, for jeg havde læst og hørt at når man som voksen får det, burde kløen og feberen blive meget værre end mår man er et barn, men jeg slap for meget kløe og havde kun lidt feber, men til gengæld havde jeg fået nogle ordentlig store skoldkopper. Jeg fik dog mine skoldkopper på et lidt uheldigt tidspunkt, for det var samme tidspunkt som filmfolkene skulle være her sidste gang, dog var vi så heldige, at de sidste dage de var her var jeg frisk nok til at lave noget, men jeg lignede stadig jeg ved ikke hvad. Men der er jo ikke det som makeup ikke kan klare.

Lige efter at filmfolkene var taget afsted, var jeg så heldig at jeg havde fået mulighed for at komme med på en studietur, som betød at jeg skulle 14 dage til Island, sammen med 6. klassernes bygdebørn i Østgrønland. Det vil sige de børn som går i 6. klasse i Tiniteqilaaq, Kulusuk, Kuummiut, Sermiliqaaq og Scoresbysund. Der var dog ingen 6. klasse elever i bygden Isortoq, så ingen med derfra.  Det var en rigtig god studietur, hvor at det var sjovt at se børnenes reaktion bare meget simple ting, fordi for mange af dem, var det første gang at de så noget andet end deres bygd og Tasiilaq. Så børnene skulle også lige lære et par ting om trafiksikkerhed, for lige pludselig var der jo trafik, hvor man skal passe på.

Selvom de bor på Grønland og har masser af is, så kan de ikke stå på skøjter

På Islandsturen er der en dag hvor vi mødes med Islands Præsident Guðni Th. Jóhannesson

Bygdebørnene som var med.

Det er vist en rigtig jernhest

På Island er der også en god udsigt

Da jeg kom hjem fra Island, var der dog nogle lidt kedelige nyheder, den nye lærer som var startet, havde valgt at stoppe og rejse hjem igen, så det var ikke lang tid den nye lærer var her, og grunden jeg har fået at vide, er at det var mange ting, men at der var ingen af os som skulle føle os skyldige. Men det viser nok bare lidt, at man skal være gjort af noget bestemt, for at kan klare en tilværelse som er meget anderledes end den man er vant til hjemme i Danmark. Den nye lærer havde dog heller ikke haft optimale betingelser i starten. Bygdeskibet var i gang med at blive repareret, så der gik lidt ekstra tid inden at hendes ting kom. I løbet af lidt over en måned, havde bygden været uden forbindelse over 2 gange af lidt over en uges varighed. Og ja børnene havde vist også givet en lidt hård start som jeg selv var udsat for, men det er man uden tvivl klar over når man starter som lærer et nyt sted, at børn skal teste en af.

Men ellers nyder jeg at være her, og føler mere og mere som at Tiniteqilaaq er mit hjem, selvom jeg flere gange savner takeaway, ordentlig, hurtigt og stabilt internet og tro det eller ej, men faktisk også lidt friske grøntsager, som for eksempel bare almindeligt salat, så man kan lave en rigtig burger. Derudover er jeg blevet valgt som lærerrepræsentant, hvilket betyder at jeg er kommet i skolebestyrelsen, så det bliver også spændende at prøve og opleve hvordan det er, når det drejer sig om en bygd.

                                     

Ude at sejle hvor man så lige støder på nogle hvaler

Så bliver der hjort rent i bygden

Dumpen efter den er blevet "tømt"

Så nydes der nordlys igen

Og det er stadig rigtig flot

Sidste måned af det første skoleår

Beklager, at der er gået et stykke tid siden sidste oplæg, men den sidste måned nåede der at ske en del, plus at mine tanker var på at nu fik jeg snart sommerferie. Det var meningen at jeg ville have skrevet i sommerferien omkring den sidste måned, men det nåede jeg heller ikke da jeg jo skulle nå at besøge venner og familie.

Så til at de fleste ved hvad der skete den sidste måned, vil jeg se om jeg kan gøre det kort.

Det jeg vil huske den sidste måned for, er især hvad der skete i løbet af ca. en uge.

Det første der skete, var at jeg mødte ind på arbejde, valgte at møde ind kl. 8, selvom jeg først behøvede at møde ind lidt senere. Blev dog så spurgt om jeg ikke kunne passe på det mindste hold, eftersom at der var en som gik rundt ude i bygden med en riffel og var fuld. Senere på dagen fik jeg så at vide, at personen havde prøvet at skyde sig selv men at personen overlevede. Og stødte skam også på personen ca en uge til 14 dage efter episoden. Fa dage efter landede helikopteren så igen foran skolen, dette gør den når der er nået akut. Så det virkede noget skræmmende at den landede så hurtigt igen. Snakkede dog med piloterne for at hører om hvad der så var sket denne her gang. Men denne her gang var det dog en af de bedre begivenheder, da det drejede sig om en fødsel, men grunden til at helikopteren landede foran skolen, og at den kom i utide skyldtes dog at det var en for tidlig fødsel.

Det sidste der skete, ca. indenfor en uge, var at jeg havde fået mulighed for at komme med på lejrskole, hvilket jeg takkede ja til, men det skulle vise sig ikke at være helt uden problemer. Da det skulle vise sig at en af eleverne stak af. Så selvom vi var to lærere og få elever så hvis en elev vil stikke af skal det nok lykkedes. Så da vi fandt ud af at eleven manglede, fandt vi en måde hvorpå vi kunne lede efter eleven, mens vi stadig passede og holdt øje med de andre. Det viste sig så at eleven var gået hjem (ca. en 12 km). Åbenbart af den grund at eleven var sulten, men vi havde rigeligt med mad, og så vidt jeg husker havde vi lige fået frokost.

Udsigt fra hvor vi var på lejrskole

Fik nogle af dem med på en lille aftengåtur

Der blev samlet muslinger, og bagefter spiste vi dem rå. Mere friskt bliver det vist ikke

Ellers gik den sidste tid med at prøve at få rundet nogle ting af med henblik på undervisningen, og undgå at starte noget nyt op, samt at begynde lidt forberedelse for det skoleår som snart starter. Da alt materiale jo skal bestilles og sejles hertil, skal det jo gøres i god tid, så skulle nærmest tænke et helt skoleår frem, da man jo ikke bare lige bestiller bøger i løbet af et skoleår. Jeg kunne også mærke at i løbet af de sidste dage, at jeg så mere og mere frem til at skulle hjem og på ferie. Men da jeg sad i helikopteren, fik jeg også en underlig følelse i kroppen. Og det var nok at nu fløj jeg, velvidende om at jeg først kom tilbage lidt efter en måned. Men kan dog afsløre at da jeg kom tilbage hertil bygden, nød jeg det, og syntes det var skønt at være tilbage ved mine ting, og alle har sagt hej til mig, og har spurgt om jeg har haft en god ferie, så starten på mit andet år her i Tiniteqilaaq starter meget godt.

Der kunne komme forsyninger igen, så lige inden jeg tog afsted på sommerferie var der frugt og grønt i butikken igen.

Marts og April måned

Nu er det vist blevet tid til endnu et oplæg, efter at det er lidt over 2 måneder siden sidste oplæg.

Fik ikke lavet et i marts måned, da der ikke skete så meget, da livet her er gået hen og blevet til hverdag, så selvom mange nok vil mene at der sket en del bemærker jeg det nok ikke selv.

Men marts startede ikke lige så godt. Ligesom man har købt en snescooter, går den desværre i stykker så den har ikke været mulig at bruge hele den her vinter, så nu må jeg se om jeg kan få den lavet så den kan blive klar til næste vinter. Men jeg har da fået den lærestreg om ikke at købe noget brugt, man ikke har så meget forstand på.

Derudover begyndte jeg også at hænge meget ud i fritidshuset hvor jeg stadig efter 2 måned med meget træning, stadig må se slået i bordtennis, så jeg er begyndt at spille lidt kort i fritidshuset, hvor at mit held er lidt større ved at der kan jeg faktisk godt vinde i ny og næ.

Flere gange efter fritidshuset lukkede, har jeg så også været med til fangeleg, på den måde at den der er den, skal ramme en andens fod med sin egen. Dette er faktisk rigtig sjovt, men der må jeg også anse mig selv som en amatør, da jeg slet ikke er god til at løbe i sne, og slet ikke kende alle de gode kneb, men bliver dog bedre og bedre til at lære dem. Det at jeg har været en del i fritidshuset har så også medført at der er en som jeg har fået lidt mere kendskab til og har det rigtig hyggeligt med både når vi ses i fritidshuset men også ellers. Og der kan man også fornemme nogle gange, at snakken går hurtigt i bygden, men det siger jo lidt sig selv med omkring 100 indbyggere så kan det jo ikke tage lang tid før end at en nyhed er nået rundt til alle. Men det at jeg er i fritidshuset har jeg også bemærket en ting jeg synes er lidt sjovt. Nemlig at i Danmark er alle piger bange for edderkopper, men i Grønland er alle piger bange for fluer. Godt nok er fluerne lidt større her end i Danmark, men derfor er det stadig lidt sjovt.

April måned viste sig at blive meget mere intensiv for mig, da min mor besøgte mig, filmfolkene var her og så har jeg også varetaget lederopgaver på skolen da skolederen her i Tiniteqilaaq er på orlov så jeg er lige nu stedfortræder.

Det var hyggeligt at min mor kom på besøg, det startede med at jeg hentede hende med hundeslæde så hun kunne starte med at komme 6 timer på en hundeslæde, og det virkede til at være en stor oplevelse for hende, selvom vejret desværre var lidt dårlig, så hun kunne ikke nyde den fantastiske udsigt der er. Men min mor var her også samme tid som filmfolkene, så det var ikke så meget tid jeg havde til at vise min mor rundt, men vi udnyttede tiden så meget vi kunne sammen, og det at jeg havde travlt gjorde åbenbart at min mor fandt egenskaber frem jeg troede hun ikke besad længere, nemlig det at varte mig op. Hun ryddede op, tog opvasken, lavede mad og hentede vand. Så det var helt fantastisk at opleve det. Men når hun så ikke gjorde det, så nød vi mange aftener, med gode gamle traditioner, nemlig et glas rødvin, lidt sødt og et spil 500.

Min mor oplever en hundeslædetur

Et par gange lavede jeg mad til min mor, her er det sæl

Filmfolkene de tog jo meget af min tid, for det var jo sidste gang de var her mens der er sne, så der skulle jo nåes meget, og især hvad de planlagt der skal med i filmen, så det krævede en del tid, da noget også skulle foregået godt stykke væk fra bygden for at finde de rigtige steder, og det går jo nok heller ikke at man ser det samme bjerg fra den samme side i hele filmen. Ville gerne fortælle meget omkring hvad det var filmfolkene har filmet med mig, men syntes selv at det vil være for stor en spoiler i filmen, men det virker til at blive rigtig interessant, især da jeg også har skulle agere stuntman, så stuntene er også lavet af mig selv, og kom uskadt igennem dem, hvis man lige ser bort fra et par blå mærker. Men efter filmfolkene har været her den gang, er jeg selv ved at fange en lille ide omkring filmen og om hvordan start, midt og slutning skal være, så for mig er der kommet en rød tråd i det, og glæder mig til at se filmen når den engang får premiere, og forhåbentlig for den det på en filmfestival. De sidste par dage filmfolkene var her, klagede de vist nok lidt over vejret igen, men nok mere det problem at det er blevet lidt varmere nu, så alt det sne der er kommet er begyndt at smelte rigtig godt, så man kan se at der er gravet lidt render i sneen nogle steder for at komme af med alt vandet.

I de pauser der var mellem filmoptagelserne kan man jo nyde den gode udsigt

Vi var en kort tur ude at filme mens vi var ude i en båd, så man kunne lige nå at smide snøren i vandet, og det resulterede i at man fangede en københavner(ulk)

Derudover er jeg også pt, stedfortrædende skoleleder, da skolelederen lige nu er på orlov, så jeg skal tage mig af syge og rask melding samt ringe til en vikar eller pedel hvis det er nødvendigt, så er lidt heldig med at de fleste kan nok dansk til at de kan forstå hvis de skal på arbejde men også det at jeg fik en lille ordliste med et par sætninger som jeg også kan bruge. Derudover skal jeg også sørge for at sende nogle timer ind således at folk kan få løn, og indtil videre har jeg da husket det, har i hvert fald ingen på nakken af mig om at jeg har glemt at sende ind. Så det går fint med at være stedfortrædende skoleleder, men jeg var også hjulpet godt i gang med det. Udover at have påtaget mig lidt lederopgaver, vikariere jeg så også i engelsktimerne, så har lige fem ekstra timer om ugen, så min næste lønseddel kommer til at se lidt bedre ud end de andre.

De første dage her i maj, er det så blevet plusgrader igen nu, så det betyder at sneen er begyndt at smelte kraftigt, og det kan både ses men også mærkes, på det punkt at sneen er blevet blød så der hvor det før var sikkert at gå er ikke sikkert længere, så selvom man lige nu går på et spor så kan man sagtens ”falde” ned i det og få våde fødder.

lige en lille vandrende

Det var lidt for denne her gang, føler det bliver svære og svære at få skrevet grundigt, da ting jo er gået hen og blevet hverdag for mig, så det mange nok ville tænke som en stor og spændende ting der er sket, er det ikke sikkert jeg ser det sådan, da det jo for mig er mere normalt. Men begynder også så småt at glæde mig lidt, til at jeg skal hjem på sommerferie i Danmark, da det så også vil give mig ro for små halv irriterende unger, som de stadigvæk er lidt, men det føles nogle gange som om at det er blevet lidt bedre, men holder hovedet højt og satser på at når næste skoleår går i gang og de ser at jeg stadigvæk befinder mig i Tiniteqilaaq at så bliver de selv trætte og kan se at det ikke bare var en hurtig et års visit.

Sportsdag med børnene, de legede i sneen og kælkede lidt

Man er vist ikke i tvivl om hvorfor en af de to hunde der bestemmer

Et flot halvtag af is

Det var farligt at åbne vinduet, men der skete heldigvis ikke noget

Børnene prøver at køre i hundeslæde i bygden, de har dog meget at lære

Masser af isflager på fjorden

Tågen har lagt sig på en slot måde

14 timer på hundeslæde og manglende forbindelse med omverdnen

Februar startede med at vi mistede forbindelse i næsten 3 døgn. Den manglende forbindelse betød at der ikke var internet, telefon eller tv forbindelse, hvilket medførte at folk først kunne hæve deres løn lidt senere end beregnet så de var fulde et par dage senere end normalt når der er lønningsdag. For mig gav det ikke de store problemer, selvom jeg gerne ville opnå at få kontakt med nogle i Tasiilaq da jeg gerne ville på hundeslædetur fra Tiniteqilaaq til Tasiilaq så skulle jo lige sikre mig at jeg havde et sted at overnatte. Men inden dagen kom var forbindelse kommet tilbage og jeg kunne sikre mig overnatning i Tasiilaq.

Man bliver aldrig træt af, at nydenordlyset

Hundeslædeturen skulle foregå når jeg fik fri fra arbejde, så var klar over at turen skulle foregå mens der ville være mørkt, men det ville ikke være et problem for mig, kun en meget sjov oplevelse. At selve hundeslædeturen så viste sig at blive en halv stor udfordring var så noget andet. For det viste sig, at hundene ikke rigtig gad at lave noget, og da der heller ikke var et spor de kunne følge blev det ekstra hårdt, for så skulle Max og mig ga meget af tiden i sneen. Men her kom så mit manglende udstyr på prøve. For mens Max havde ski han kunne bruge, kom han lettere frem end mig. For jeg havde kun mine støvler, og da der ikke var et spor som havde gjort sneen fast, faldt jeg ca. ned til knæet eller livet for hvert eneste skridt jeg tog. Det at det var så hårdt at gå i og komme frem fordi hundene slet ikke gad, skulle vi gå ALT for meget i forhold til hvad som ville være nødvendigt, så de ca8 timer vi havde beregnet det nok ville tage, viste sig slet ikke at passe. Da de 8 timer var gået var vi nok ikke engang halvvejs. Ikke nok med at hundene ikke gad, og mine fødder gjorde mere og mere ondt for hvert skridt jeg tog, så viste det sig også at grundet mørket og manglende spor at vi for lidt vild, hvilket vil sige vi var kommet væk fra den normale rute. Men heldigvis havde max en gps med så vi kunne komme tilbage på sporet og komme den rigtige vej igen. Nu begyndte hundene så også at være lidt mere medgørlige. Men det var nok fordi at nu gik det meget nedad, så de løb for ikke at få kælken ind i bagenden af dem.

På ruten er der et par hytter hvor man kan overnatte og da vi kom til dem, kunne vi se at nu var der et fast spor, og der ville ikke være ret mange flere bakker, det er der meget i starten, så mon ikke hundene ville vågne op nu. Og det ville de gerne, så nu gik det hele meget lettere og tilmed også meget hurtigere. Det der overraskede mig meget var at efter at hundene havde spor at følge nu, behøvede vi ikke at lyse op, så mens vi ikke kunne se noget som helst, så vidste hundene godt i hvilken retning de skulle løbe for at komme til vejs ende. Vi ankom til Tasiilaq omkring halv fire, fire. Så skulle vi lige binde hundene og fodre dem inden jeg kunne låne en sofa ved en af mine venner i Tasiilaq, som viste sig at være vågen endnu, af at have ventet på mig. Hun havde dog også været på disko i Tasiilaq. Så til at jeg sagde at jeg nok kom klokken 19 20 stykker viste det sig at jeg kom en del senere klokken 4 halv 5 om natten. Så hvad der skulle have været en fin hundeslædetur på ca. 8 timer viste sig at tage ca. 14 timer.

Hjemturen fra Tasiilaq til Tiniteqilaaq, gik på sin vis lidt bedre. For at det skulle hjælpe på hjemturen fandt vi en måde hvorpå jeg betalte en for at køre mig næsten hele vejen til Tiniteqilaaq med snescooter. Det var rigtig sjovt at prøve og fandt ud af flere forskellige ting medhensyn til en snescooter. Men derfra skulle det igen til at tage tid. Grundet jeg ikke kunne blive kørt hele vejen til Tiniteqilaaq var fordi isen ikke var stærk nok, så jeg skulle fra jeg blev sat af gå en ”lille” tur hen til hvor isen ophørte og så ville jeg blive hentet af en båd. Men hvad der viste sig at skulle tage ca. en time, viste sig at tage op til flere timer. Tror jeg gik i ca. 4-5 timer igen hvor de fleste skridt fik mig til at synke ned til knæet eller livet.

Har investeret i snesko, så er det slut med at falde ned til knæet/livet for hvert skridt

Et par dage efter de to lange ture, forsvandt internet, telefon og mobil forbindelsen igen. Og denne her gang varede det mere end 3 dage. Nu var et væk i 10 dage. Og 10 dage begynder man at kunne mærke, for ikke nok med at der ingen forbindelse var, gik men eksterne harddisk også i stykker hvor jeg havde rigtig mange film og serier på, så noget af tiden kunne blive rigtig lang. Ikke nok med at der var mindre at foretage sig, at man ikke har en ide om 3. verdenskrig er brudt ud, for det sidste sted det nok ville kunne mærkes er i en lille bygd på i Grønland. Så gjorde det også forberedelse til undervisningen rigtig meget svære, da jeg ikke kunne finde nogle ideer på internettet, især indenfor faget naturfag. Var dog blevet advaret omkring det kan ske og at det kan være væk i et stykke tid, så det vil være godt hvis man altid sikre sig at have kontanter på sig, da kortet ikke kan bruges, så havde heldigvis kontanter på mig så jeg kunne få købt olie så jeg ikke ville gå til af kulde.

Uden forbindelse skal tiden jo gå med et eller andet, så hvorfor ikke lægge puslespil

Inden forbindelse kom til bage var filmholdet her igen. Og så skulle det hele nok blive fint hvor der ville blive en del at lave men nej. Mange af de planer filmholdet havde de ville lave, blev ikke rigtig mulige, da vejret var for varmt, så isen ikke ville være stærk nok, så det de havde i tankerne kunne ikke lade sig gøre, men de tænker kreativt og fandt så noget andet der kunne filmes og laves. Da forbindelsen kom tilbage blev ting meget bedre og meget lettere. Så efter en hård første halvdel på februar måned endte sidste af februar måned meget godt.

How to cut pizza french style

Jeg har endelig taget mig sammen til at bruge tid ovre i forsamlingshuset, hvor jeg får tæv i bordtennis hele tiden. Men tror dog jeg bliver bedre, for får da engang imellem nogle point. Derudover har jeg også valgt at investere i en snescooter, så nu skal jeg bare lære at køre den, og så kan jeg komme lidt ud og rundt omkring, uden at være afhængig af andre.

Har investeret i denne fine snescooter

Til at starte med var der 3 trin op til min dør, nu er der 4 trin ned til min dør

Lidt oppe ad bakken, og så kan man nyde denne udsigt.

Jul, nytår og den første måned i det nye år.

Down in the bottom there is a small part in english

Januar er nu ved at være overstået og så må jeg vist hellere få lavet et nyt indlæg her i bloggen.

Min jul var en del anderledes men dog meget hyggelig. Jeg var sammen med en flok andre danskere som havde valgt at blive i Grønland. Vi havde hver især noget mad med, så det endte med at blive en rigtig stor julemiddag med alt hvad der hører til. Ellers brugte vi aftenen på at snakke og hygge os, der blev ikke danset rundt om juletræet, for det kræver som sagt at der er et træ man kan danse rundt om.

 Ikke stort nok til at danske omkring, men pakker kom der under det.

Lige inden nytår kom filmholdet igen for at filme noget mere, så min nytårsaften var lidt planlagt om hvad jeg skulle lave og foretage mig, men jeg fik dog mulighed for at gøre det jeg føler der hører en nytårsaften til, nemlig at se og høre dronningens nytårstale. Men der blev ikke festet igennem ret meget, da jeg skulle være klar til at blive filmet, plus de næste dage også ville gå med filmholdet så jeg skulle jo være frisk.

Så er raketterne klar til at blive affyret

Denne her gang var det også hyggeligt og spændende at være med og høre om alle de ideer som filmholdet har og hvad der var planen der skulle filmes og nås i løbet af denne her omgang. Nogle af de ting der skulle filmes var selvfølgelig en masse skolerelaterede ting, men også at jeg var med ude på jagt, hvor der skulle jages sæler og tejster.

skød 2 tejster i ét forsøg

Da filmholdet tog afsted, kunne jeg komme ud på hundeslæde igen. Det er stadig meget hyggeligt at være ude og jeg er meget glad for at Max(skolelederen) tager mig med ud så mange gange, og han giver mig også lov til at styre mere og mere og hjælpe en del mere til. Så i stedet for bare at sidde og kigge, hjælper jeg også til med at styre, spænde hundene af og på slæden. Den ene weekend var jeg ude på en hundeslædetur der varede ca. 4 timer. Hele turen var vi ude på isen, så det var et meget let at sidde ordentlig på hundeslæden og bare nyde turen og udsigten. På hundeslædeturen hjalp jeg også med at sætte net ud under vandet, for at der kan fanges lidt sæler, og nogle dage efter hvor vi var ude at se om der var fanget sæler var der i et af nettene hvor der var bid. Så nu kan jeg nyde lidt sælkød til når jeg har lyst til det.

Der sættes net ud

Hundene venter næsten pænt på os

Den sæl der indtil videre er fanget ved hjælp af net

I skolen og med undervisningen går det også godt, det var dog på en måde en lidt hård start. Det var som om det ene hold er blevet lidt mere urolige og har sat alt deres krudt ind på at nu skal jeg bare nedkæmpes, men jeg står stadig fast så det er ikke lykkedes dem endnu, og med min tålmodighed ved jeg også at det bliver dem der taber og ikke mig. Med at undervise bliver jeg også selv bedre og bedre til at undervise og forberede mig. Men kan også godt mærke at jeg ville være meget bedre til at undervise udskolingen end indskolingen som jeg har lige nu, da jeg gang på gang glemmer at der ikke skal så meget til at underholde små børn som teenagere. Noget jeg også selv har oplevet som jeg syntes virker lidt underligt, er at med et hold blev de meget bed at undervise efter de fik en bog at arbejde i, i stedet for med kopiark, og bogen omhandler endda dansk grammatik, hvilket jeg prøver at undervise dem i. Indtil videre tror jeg det går godt, men vi er heller ikke nået ret langt endnu, så bliver spændende hvordan de klare det senere hen, når jeg vil prøve at øge mine krav og niveauet med dem, eller om de lige nu bruger alt deres viden. De hel mindste er jeg også gået i gang med at forøge dem at lære at læse, og det går nogenlunde, dig vil de meget hellere gætte hvad der står, end at prøve at læse hvad der står, og det kan jeg regne ud når de siger ord som slet ikke minder om det der er skrevet. Generelt når de læser højt, syntes jeg at de har svært ved at følge med hinanden, så jeg skal hele tiden nævne hvor vi er henne i teksten, selvom jeg prøver at forklare dem at de skal følge med, da det vil gøre det lettere for dem at lære at læse.

Mens man venter på at et møde skal gå igang

Ting jeg savner:

Fast food

Udbringning af fastfood (der er bare de dage hvor man ikke orker at lave mad)

Hurtigere og billigere internet (1000kr for 20gb)

Artige børn i skolen (men hvilken lærer savner ikke det)

Og så ingen af jer bliver sure på mig, må jeg vel også hellere skrive at jeg også savner venner og familie.

Man kan ikke andet end at nyde den udsigt

Afslappende tur på hundeslæde

And now for my no Danish speaking friends.

It will only be short, but if you want something more in details, you are welcome to ask me some questions and I will answer them.

After I finished the teachers education I decided that I would try work in a small village in east Greenland. I live in a small village called Tiniteqilaag where there live around 100 people. In this small village, there are no running water, that will say I have to drag water from a water tank to my house, and for oil I also need to fill that up for myself as well. Since there are no running water it makes sense that there are no pluming, so the toilet is a bucket, and it get emptied 3 times a week. Even though it sounds smelly and disgusting it is actually not that bad again and I got used to it quite fast. The first half year I have been here have given me a lot of experiences. I have tried dogsledding, hunting for seals, been eating a lot of different Greenlandic food.

In the school where I am teaching, there are now 14 students from grade 1 to 7. I teach them in a lot of subjects and that is a challenge a lot of times, since during my education I specialized in math, geography and German and that is of course the subjects I am not teaching in. The kids can make a lot of noise and they make some of my days really hard, but no matter how hard they try to give me a bad experience I am still happy to be here and still smiling every day I go to school.

As I wrote earlier, I have no idea how many of you there read my blog, but you are always welcome to use google translate on the things I have written in Danish even though it will not translate correct or ask me some question and I will answer them in more details next time I write.

Hundeslæde, jagt og glædelig jul

Så er det blevet tid til endnu et kapitel, så at i kan få tiden til at gå imens i venter på at det skal blive juleaften.

Min december måned har stået på en del forskelligt. Jeg har prøvet at være ude på hundeslæde flere gange. Og det er en fantastisk oplevelse, dog der hvor jeg har prøvet at være på hundeslæde er ikke de lange flade strækninger som man ser på film og billeder, men i lidt bakket landskab imellem en masse sten, så udfordringer var store når jeg skulle prøve at gøre forskellige ting. En af udfordringerne ved de gange jeg har været på hundeslæde er at sneen ikke har været helt optimal da man synker godt ned i det, da der heller ikke har været lagt spor. Så når slæden sank for dybt ned, blev jeg nød til at gå i sneen, hvilket vil sige at jeg sank ned til knæet eller livet for hvert skridt jeg tog. En af gangene jeg var med ude på hundeslæde skulle jeg selv prøve at bremse hundeslæden på vej ned ad en bakke, da Max som jeg var ude med havde ski på. Det gik ikke helt godt med at bremse, jeg prøvede hvad jeg kunne, men jeg kunne ikke holde balancen med slæden så den væltede til siden og væltede. Hver gang jeg så prøvede at rejse den op igen ville hundene meget hurtigt videre, for de ville jo hen til deres ejer, så inden jeg nåede at rejse slæden op væltede den med det samme igen. Eftersom den mulighed ikke lykkedes prøvede jeg en anden teknik jeg fik at vide jeg kunne bruge. Nemlig at sidde på slæden og bremse med en fod på hver side af slæden og så bremse med dem. Det gik også meget bedre, undtagen da jeg ikke fik bremset kraftigt nok, så på en eller anden måde, blev min fod viklet ind i snoren og kørt over af slæden. Det gjorde lidt ondt, men slap meget heldigt fra det, så fik kun et stort blåt mørke og et ømt fodled i nogle dage. Så begynder at se frem til at vandet fryser til, så jeg kan prøve hundeslæde hvor det er fladt og uden tvivl meget lettere.

  

Første gang ude på hundeslæde

Første søndag i advent er en meget stor dag i Grønland fandt jeg også ud af. Det startede med at næsten hele bygdens befolkning tog i kirke, og selvom den kirkegang ikke virkede meget anderledes end de andre gange jeg har været i kirke, er det en dag man åbenbart har som en fast kirkegang. Bygdens juletræ skulle også tændes, så det foregik med sang, og julemanden kom forbi med slik til børnene. Om aftenen var jegblevet inviteret hjem til nogle for at spise, så det takkede jeg selvfølgelig ja til, og der opnåede jeg at smage isbjørn. Og det smager faktisk rigtig godt. Så er snart ved at have smagt de forskellige madvare som skal prøves. Fandt ud af at det med at blive inviteret hjem til nogle første søndag i advent er meget normalt, og nogle bliver inviteret hen til mange, men da jeg ikke kender så mange endnu ville det ikke have været muligt for mig at have fået en masse invitationer.

Bygdens juletræ

Julemanden kom lige et smut forbi

Forrige weekend prøvede jeg også for første gang at være ude på jagt, og afprøve min nye riffel. Jeg var blevet spurgt om jeg ville med en, og det takkede jeg ja til, der var ikke meget snak på turen, da han kan ligeså meget dansk som jeg kan grønlandsk. Men jeg syntes det var rigtig hyggeligt, og havde lært reglerne omkring når man er ude på jag hvem det er der må skyde først. Jeg fik lov til at skyde først nogle gange da jeg opdagede sælen først. Men til at det var første gang jeg var ude, og riflen ikke var skudt ordentlig ind, lykkedes det mig ikke at ramme noget udover vand. Men vil også mene det er svært at skyde sæler, da de kun stikker hovedet op over vandet i få sekunder, så man skal alligevel reagere hurtigt. Men med god træning og mange skud, satser jeg på at det vil lykkedes mig en dag at skyde en sæl.

Ude på jagt, eftersom jeg ikke ramte noget kan jeg ikke vise nogle jagt trofæer

På undervisnings fronten går det stadig fremad, men der er stadig meget store udfordringer, og en af dem er stadig at få børnene til at være stille, det overrasker mig stadig hvordan 4 børn kan være svære at få til at falde til ro end 30. Så mængden af elever i en klasse har efter min mening ingen indflydelse på hvor meget larm der er. Her i december var der også forældre samtaler, hvor man som bekendt siger hvor god og dygtig en elev er efterfulgt af et MEN. Det var for mig let at mærke at forældre her i bygden her en lidt anden tilgang til børnene i skolen og hvad de vil have at vide, nogle de kom fordi de var indkaldt men sagde ingen ting. Det viste sig også at der var nogle forældre der slet ikke dukkede op. Der var også en emneuge for eleverne i december, hvor jeg havde valgt at lave pebernødder, vaniljekranse og brunkager sammen med dem. Det var eleverne meget glade for, og de ville gerne spise dem, hvilket viste sig at være en succes. Men til at der blev bagt så mange skulle der selvfølgelig også gå noget galt. Og det skete faktisk den sidste dag i emneugen. Et par af dem jeg havde, havde glemt at hælde sukker i dejen til vaniljekranse, så da de skulle smage det, var de ikke særligt glade for resultatet, hvilket var fuldt forståeligt. Så det eneste der var at gære, var at grine af det og smide de ødelagte vaniljekranse ud.

Nogle af de julesmåkager børnene havde lavet

Sidste skoledag inden juleferie, foregik med at vi piste fælles morgenmad, hvor at de børn som gik i 8, 9 og 10 klasse i Tasiilaq men som er fra Tiniteqilaaq var inviteret med samt forældrene. Efter de havde fået morgenmad pyntede de træet og lokalet op til jul og dem der hade lyst bagefter kunne se et par julefilm jeg havde med som de kunne se.

Det var lidt om hvad der er sket siden sidst, og så vil jeg ønske alle der læser med en rigtig glædelig jul. Min jul bliver holdt i Tasiilaq sammen med 8 andre. Det er nogle af os danskere som har valgt at blive i Grønland her i julen, eftersom at det har vist sig at mange tager en tur hjem til familie og venner for at fejre højtiden sammen med dem. Jeg har valgt at blive i Grønland af tre grunde. Den ene er for at opleve en jul i Grønland og den anden er at filmholdet kommer lige efter jul for at gå i gang med næste del af filmningen og den sidste og vigtigste grund er for at kan nyde en HVID jul.

Sejltur til Tasiilaq i stedet for helikopter

Det var en lidt kold tur. Vandsprøjtet blev hurtig til is, så da jeg ankom var min jakke helt frossen af ca 1-2 millimeter tyk is.

Så herfra Grønland vil jeg ønske jer nogle rigtig gode juledage.

Glædelig jul

Merry Christmas

Frohe Weinachten

Jullimi Pilluarit