Livet i Tiniteqilaaq: maj 2017

Nu er det vist blevet tid til endnu et oplæg, efter at det er lidt over 2 måneder siden sidste oplæg.

Fik ikke lavet et i marts måned, da der ikke skete så meget, da livet her er gået hen og blevet til hverdag, så selvom mange nok vil mene at der sket en del bemærker jeg det nok ikke selv.

Men marts startede ikke lige så godt. Ligesom man har købt en snescooter, går den desværre i stykker så den har ikke været mulig at bruge hele den her vinter, så nu må jeg se om jeg kan få den lavet så den kan blive klar til næste vinter. Men jeg har da fået den lærestreg om ikke at købe noget brugt, man ikke har så meget forstand på.

Derudover begyndte jeg også at hænge meget ud i fritidshuset hvor jeg stadig efter 2 måned med meget træning, stadig må se slået i bordtennis, så jeg er begyndt at spille lidt kort i fritidshuset, hvor at mit held er lidt større ved at der kan jeg faktisk godt vinde i ny og næ.

Flere gange efter fritidshuset lukkede, har jeg så også været med til fangeleg, på den måde at den der er den, skal ramme en andens fod med sin egen. Dette er faktisk rigtig sjovt, men der må jeg også anse mig selv som en amatør, da jeg slet ikke er god til at løbe i sne, og slet ikke kende alle de gode kneb, men bliver dog bedre og bedre til at lære dem. Det at jeg har været en del i fritidshuset har så også medført at der er en som jeg har fået lidt mere kendskab til og har det rigtig hyggeligt med både når vi ses i fritidshuset men også ellers. Og der kan man også fornemme nogle gange, at snakken går hurtigt i bygden, men det siger jo lidt sig selv med omkring 100 indbyggere så kan det jo ikke tage lang tid før end at en nyhed er nået rundt til alle. Men det at jeg er i fritidshuset har jeg også bemærket en ting jeg synes er lidt sjovt. Nemlig at i Danmark er alle piger bange for edderkopper, men i Grønland er alle piger bange for fluer. Godt nok er fluerne lidt større her end i Danmark, men derfor er det stadig lidt sjovt.

April måned viste sig at blive meget mere intensiv for mig, da min mor besøgte mig, filmfolkene var her og så har jeg også varetaget lederopgaver på skolen da skolederen her i Tiniteqilaaq er på orlov så jeg er lige nu stedfortræder.

Det var hyggeligt at min mor kom på besøg, det startede med at jeg hentede hende med hundeslæde så hun kunne starte med at komme 6 timer på en hundeslæde, og det virkede til at være en stor oplevelse for hende, selvom vejret desværre var lidt dårlig, så hun kunne ikke nyde den fantastiske udsigt der er. Men min mor var her også samme tid som filmfolkene, så det var ikke så meget tid jeg havde til at vise min mor rundt, men vi udnyttede tiden så meget vi kunne sammen, og det at jeg havde travlt gjorde åbenbart at min mor fandt egenskaber frem jeg troede hun ikke besad længere, nemlig det at varte mig op. Hun ryddede op, tog opvasken, lavede mad og hentede vand. Så det var helt fantastisk at opleve det. Men når hun så ikke gjorde det, så nød vi mange aftener, med gode gamle traditioner, nemlig et glas rødvin, lidt sødt og et spil 500.

Min mor oplever en hundeslædetur

Et par gange lavede jeg mad til min mor, her er det sæl

Filmfolkene de tog jo meget af min tid, for det var jo sidste gang de var her mens der er sne, så der skulle jo nåes meget, og især hvad de planlagt der skal med i filmen, så det krævede en del tid, da noget også skulle foregået godt stykke væk fra bygden for at finde de rigtige steder, og det går jo nok heller ikke at man ser det samme bjerg fra den samme side i hele filmen. Ville gerne fortælle meget omkring hvad det var filmfolkene har filmet med mig, men syntes selv at det vil være for stor en spoiler i filmen, men det virker til at blive rigtig interessant, især da jeg også har skulle agere stuntman, så stuntene er også lavet af mig selv, og kom uskadt igennem dem, hvis man lige ser bort fra et par blå mærker. Men efter filmfolkene har været her den gang, er jeg selv ved at fange en lille ide omkring filmen og om hvordan start, midt og slutning skal være, så for mig er der kommet en rød tråd i det, og glæder mig til at se filmen når den engang får premiere, og forhåbentlig for den det på en filmfestival. De sidste par dage filmfolkene var her, klagede de vist nok lidt over vejret igen, men nok mere det problem at det er blevet lidt varmere nu, så alt det sne der er kommet er begyndt at smelte rigtig godt, så man kan se at der er gravet lidt render i sneen nogle steder for at komme af med alt vandet.

I de pauser der var mellem filmoptagelserne kan man jo nyde den gode udsigt

Vi var en kort tur ude at filme mens vi var ude i en båd, så man kunne lige nå at smide snøren i vandet, og det resulterede i at man fangede en københavner(ulk)

Derudover er jeg også pt, stedfortrædende skoleleder, da skolelederen lige nu er på orlov, så jeg skal tage mig af syge og rask melding samt ringe til en vikar eller pedel hvis det er nødvendigt, så er lidt heldig med at de fleste kan nok dansk til at de kan forstå hvis de skal på arbejde men også det at jeg fik en lille ordliste med et par sætninger som jeg også kan bruge. Derudover skal jeg også sørge for at sende nogle timer ind således at folk kan få løn, og indtil videre har jeg da husket det, har i hvert fald ingen på nakken af mig om at jeg har glemt at sende ind. Så det går fint med at være stedfortrædende skoleleder, men jeg var også hjulpet godt i gang med det. Udover at have påtaget mig lidt lederopgaver, vikariere jeg så også i engelsktimerne, så har lige fem ekstra timer om ugen, så min næste lønseddel kommer til at se lidt bedre ud end de andre.

De første dage her i maj, er det så blevet plusgrader igen nu, så det betyder at sneen er begyndt at smelte kraftigt, og det kan både ses men også mærkes, på det punkt at sneen er blevet blød så der hvor det før var sikkert at gå er ikke sikkert længere, så selvom man lige nu går på et spor så kan man sagtens ”falde” ned i det og få våde fødder.

lige en lille vandrende

Det var lidt for denne her gang, føler det bliver svære og svære at få skrevet grundigt, da ting jo er gået hen og blevet hverdag for mig, så det mange nok ville tænke som en stor og spændende ting der er sket, er det ikke sikkert jeg ser det sådan, da det jo for mig er mere normalt. Men begynder også så småt at glæde mig lidt, til at jeg skal hjem på sommerferie i Danmark, da det så også vil give mig ro for små halv irriterende unger, som de stadigvæk er lidt, men det føles nogle gange som om at det er blevet lidt bedre, men holder hovedet højt og satser på at når næste skoleår går i gang og de ser at jeg stadigvæk befinder mig i Tiniteqilaaq at så bliver de selv trætte og kan se at det ikke bare var en hurtig et års visit.