Februar startede med at vi mistede forbindelse i næsten 3
døgn. Den manglende forbindelse betød at der ikke var internet, telefon eller
tv forbindelse, hvilket medførte at folk først kunne hæve deres løn lidt senere
end beregnet så de var fulde et par dage senere end normalt når der er
lønningsdag. For mig gav det ikke de store problemer, selvom jeg gerne ville
opnå at få kontakt med nogle i Tasiilaq da jeg gerne ville på hundeslædetur fra
Tiniteqilaaq til Tasiilaq så skulle jo lige sikre mig at jeg havde et sted at
overnatte. Men inden dagen kom var forbindelse kommet tilbage og jeg kunne
sikre mig overnatning i Tasiilaq.
Man bliver aldrig træt af, at nydenordlyset
Hundeslædeturen skulle foregå når jeg fik fri fra arbejde,
så var klar over at turen skulle foregå mens der ville være mørkt, men det
ville ikke være et problem for mig, kun en meget sjov oplevelse. At selve
hundeslædeturen så viste sig at blive en halv stor udfordring var så noget
andet. For det viste sig, at hundene ikke rigtig gad at lave noget, og da der
heller ikke var et spor de kunne følge blev det ekstra hårdt, for så skulle Max
og mig ga meget af tiden i sneen. Men her kom så mit manglende udstyr på prøve.
For mens Max havde ski han kunne bruge, kom han lettere frem end mig. For jeg
havde kun mine støvler, og da der ikke var et spor som havde gjort sneen fast,
faldt jeg ca. ned til knæet eller livet for hvert eneste skridt jeg tog. Det at
det var så hårdt at gå i og komme frem fordi hundene slet ikke gad, skulle vi
gå ALT for meget i forhold til hvad som ville være nødvendigt, så de ca8 timer
vi havde beregnet det nok ville tage, viste sig slet ikke at passe. Da de 8
timer var gået var vi nok ikke engang halvvejs. Ikke nok med at hundene ikke
gad, og mine fødder gjorde mere og mere ondt for hvert skridt jeg tog, så viste
det sig også at grundet mørket og manglende spor at vi for lidt vild, hvilket
vil sige vi var kommet væk fra den normale rute. Men heldigvis havde max en gps
med så vi kunne komme tilbage på sporet og komme den rigtige vej igen. Nu
begyndte hundene så også at være lidt mere medgørlige. Men det var nok fordi at
nu gik det meget nedad, så de løb for ikke at få kælken ind i bagenden af dem.
På ruten er der et par hytter hvor man kan overnatte og da
vi kom til dem, kunne vi se at nu var der et fast spor, og der ville ikke være
ret mange flere bakker, det er der meget i starten, så mon ikke hundene ville
vågne op nu. Og det ville de gerne, så nu gik det hele meget lettere og tilmed
også meget hurtigere. Det der overraskede mig meget var at efter at hundene
havde spor at følge nu, behøvede vi ikke at lyse op, så mens vi ikke kunne se
noget som helst, så vidste hundene godt i hvilken retning de skulle løbe for at
komme til vejs ende. Vi ankom til Tasiilaq omkring halv fire, fire. Så skulle vi
lige binde hundene og fodre dem inden jeg kunne låne en sofa ved en af mine
venner i Tasiilaq, som viste sig at være vågen endnu, af at have ventet på mig.
Hun havde dog også været på disko i Tasiilaq. Så til at jeg sagde at jeg nok
kom klokken 19 20 stykker viste det sig at jeg kom en del senere klokken 4 halv
5 om natten. Så hvad der skulle have været en fin hundeslædetur på ca. 8 timer
viste sig at tage ca. 14 timer.
Hjemturen fra Tasiilaq til Tiniteqilaaq, gik på sin vis lidt
bedre. For at det skulle hjælpe på hjemturen fandt vi en måde hvorpå jeg
betalte en for at køre mig næsten hele vejen til Tiniteqilaaq med snescooter.
Det var rigtig sjovt at prøve og fandt ud af flere forskellige ting medhensyn
til en snescooter. Men derfra skulle det igen til at tage tid. Grundet jeg ikke
kunne blive kørt hele vejen til Tiniteqilaaq var fordi isen ikke var stærk nok,
så jeg skulle fra jeg blev sat af gå en ”lille” tur hen til hvor isen ophørte
og så ville jeg blive hentet af en båd. Men hvad der viste sig at skulle tage
ca. en time, viste sig at tage op til flere timer. Tror jeg gik i ca. 4-5 timer
igen hvor de fleste skridt fik mig til at synke ned til knæet eller livet.
Har investeret i snesko, så er det slut med at falde ned til knæet/livet for hvert skridt
Et par dage efter de to lange ture, forsvandt internet,
telefon og mobil forbindelsen igen. Og denne her gang varede det mere end 3
dage. Nu var et væk i 10 dage. Og 10 dage begynder man at kunne mærke, for ikke
nok med at der ingen forbindelse var, gik men eksterne harddisk også i stykker
hvor jeg havde rigtig mange film og serier på, så noget af tiden kunne blive
rigtig lang. Ikke nok med at der var mindre at foretage sig, at man ikke har en
ide om 3. verdenskrig er brudt ud, for det sidste sted det nok ville kunne
mærkes er i en lille bygd på i Grønland. Så gjorde det også forberedelse til
undervisningen rigtig meget svære, da jeg ikke kunne finde nogle ideer på
internettet, især indenfor faget naturfag. Var dog blevet advaret omkring det
kan ske og at det kan være væk i et stykke tid, så det vil være godt hvis man
altid sikre sig at have kontanter på sig, da kortet ikke kan bruges, så havde
heldigvis kontanter på mig så jeg kunne få købt olie så jeg ikke ville gå til
af kulde.
Uden forbindelse skal tiden jo gå med et eller andet, så hvorfor ikke lægge puslespil
Inden forbindelse kom til bage var filmholdet her igen. Og
så skulle det hele nok blive fint hvor der ville blive en del at lave men nej.
Mange af de planer filmholdet havde de ville lave, blev ikke rigtig mulige, da
vejret var for varmt, så isen ikke ville være stærk nok, så det de havde i
tankerne kunne ikke lade sig gøre, men de tænker kreativt og fandt så noget
andet der kunne filmes og laves. Da forbindelsen kom tilbage blev ting meget
bedre og meget lettere. Så efter en hård første halvdel på februar måned endte
sidste af februar måned meget godt.
How to cut pizza french style
Jeg har endelig taget mig sammen til at bruge tid ovre i
forsamlingshuset, hvor jeg får tæv i bordtennis hele tiden. Men tror dog jeg
bliver bedre, for får da engang imellem nogle point. Derudover har jeg også
valgt at investere i en snescooter, så nu skal jeg bare lære at køre den, og så
kan jeg komme lidt ud og rundt omkring, uden at være afhængig af andre.
Har investeret i denne fine snescooter
Til at starte med var der 3 trin op til min dør, nu er der 4 trin ned til min dør
Lidt oppe ad bakken, og så kan man nyde denne udsigt.
